Privatassurandør til Sjælland
ExternalPrepare for this interview
EliteAI-generated questions, company research, and talking points tailored to this role
Benefits
Additional Information
Vil du have de bedste karriere- og udviklingsmuligheder samt en god løn med bonus? Har du forsikringserfaring, og vil du lidt mere med din karriere end gennemsnittet, så finder du ikke bedre mulighed end denne. Har du energien og vinderviljen, er vi klar til at investere massivt i dig og din udvikling, med uddannelse på Forsikringsakademiet og interne salgskurser. Du kan se frem til et stort markedspotentiale og gode bookede møder, hvor du møder frem med de helt rigtige forsikringsprodukter og et stærkt brand i ryggen. Om jobbet Dit fokus bliver primært at skaffe nye kunder. Du planlægger og afvikler møder hjemme hos kunderne eller alternativt over telefonen. På møderne er du åben, imødekommende og spørger ind, så du forstår den enkelte kundes situation og behov. På baggrund af din helt nye viden om kunden, præsenterer du så mulige forsikringsløsninger. Du får succes i jobbet ved at være nysgerrig på andre mennesker. Din ægte interesse giver dig de oplysninger, som du skal bruge for at matche behov og løsninger optimalt og for at skabe den fornødne tillid. Spørgeteknik og salgstræning er begge områder, som du får skræddersyet undervisning i. Der er derudover altid hjælp at hente i vores team eller i vores velfungerende support. Dine primære opgaver bliver at: Planlægge og afvikle salgsmøder hjemme hos potentielle privatkunder eller over telefonen Sikre optimal forståelse af kundernes behov ved at spørge ind og være nysgerrig Præsentere mulige løsninger på møder og svare på eventuelle spørgsmål Optimalt set lukke aftalen på mødet - alternativt følge op og få lukket aftalen umiddelbart efter Booke egne møder hver uge - resten af dine møder kommer via vores mødebookere I de tidsrum hvor der ikke er møder, vil du skulle være opsøgende over for andre emner over telefonen Du kører ud hjemmefra og dækker dit geografiske område sammen med dine teamkolleger. Der er derfor mulighed for at styre egen hverdag. Vi tilbyder Hos If sætter vi høje forventninger til dig som medarbejder - og vi forventer, at du gør det samme til os som arbejdsgiver. Her er nogle af fordelene ved at arbejde hos os: Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne God grundløn + attraktiv, individuel bonus God pensionsordning og mulighed for at købe kvalitetsforsikringer med personalerabat Betalt sundhedsforsikring samt tand- og ulykkesforsikring Fleksible arbejdstider Massageordning Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab, herunder uddannelse på Forsikringsakademiet Sociale aktiviteter og et højt fagligt miljø Sundhedsfremmende initiativer som fitnessprogrammer og sportsaktiviteter Om teamet Du bliver en del af vores stærke team bestående af 24 assurandører, som dækker hele Sjælland og øerne. Derudover har vi også mange gode kollegaer på Fyn og i Jylland. Selvom vi er spredt i hele landet, sparrer og deler vi meget aktivt vores viden. Det sker både via kald fra bilen mellem møder, via faste fællesmøder og på diverse sociale arrangementer. Du kan også se frem til sammenhold og godt kollegaskab, hvad teamets flotte trivselsmålinger kun understreger. Her får du både frihed, ansvar og et stærkt fællesskab, der løfter dig hele vejen til succes i jobbet. Hvem er du? Skal du have succes med et salgsjob som dette, skal du have lidt mere energi end de fleste. Du skal også få et kick ud af at lukke et salg. Vil du i øvrigt gerne vinde og være en af de bedste, så får du muligheden i dette job. Du kører ud hjemmefra og skal derfor kunne styre din egen hverdag, samtidig skal du kunne lide at bygge og pleje relationer. Nøgleordet er gensidig tillid. Derudover skal du kunne sætte kryds ved: Forsikringserfaring fra en salgsvendt funktion Motivation for at tage uddannelse på Forsikringsakademiet, hvis du ikke allerede har det Motivation for at lære at vores IT systemer, forretningsgange samt indtegningsregler Egen bil og gyldigt kørekort - du får kilometerpenge efter statens takster Om rekrutteringsproces og ansøgning Ansøgningsfrist: Screening og samtaler foregår løbende. Sidste frist for ansøgning er 30.06.2026. Ansøgning: Send venligst dit CV og din ansøgning via vores hjemmeside. Lokation: Hjemmekontor Startdato: 01.09.2026 Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte salgschef, Karina Friis, på mail: karina.friis@if.dk. Hos If ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV. Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger på internettet og sociale medier. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest. Vi glæder os til at høre fra dig!